Information omkring dispensation og fjernvarmeunits

8. december 2022

Vi har modtaget mange henvendelser omkring fjernvarmeunits.
De tilbudte units har ikke vejrkompensering, fordi de oprindeligt ikke er bestilt med vejrkompensering.
De oplagte datablade er vist med vejrkompensering. Producenten har medleveret disse datablade og er kontaktet med henblik på at aflevere datablade som passer til produkterne.
Vi beklager selvfølgelig at det har ført til misforståelser.

Dispensation
Assens kommune har ved projektets start givet TSV dispensation. Se foto. (i lighed med fjervarmeprojekter i andre kommuner), således at de tilmeldte til konverteringsprojektet ikke er påkrævet vejrkompensering af deres installation. På denne baggrund er materiale udarbejdet og units indkøbt.
Kommunen har udmeldt at de ikke mere kan dispensere generelt for udeladelse af vejrkompensering. Vi er derfor i tæt dialog med kommunen omkring dette. Det har ikke betydning for allerede tilmeldte og har underskrevet aftalen, men kan få betydning for fremtidige tilmeldinger.

Fjernevarmeunits:
Gennemstrømningsvandvarmeren (den til 8.500 kr) er udelukkende til produktion af varmt vand (ligesom en varmtvandsbeholder, blot uden vandlager). Ved systemopbygning med denne unit, sendes fjernvarmevandet direkte ind i radiatorer og til blandesløjfe for gulvvarme. Blandekreds med cirkulationspumpe til gulvvarme er ikke inkluderet.

Den anden vekslerunit (den til 12.800 kr) har ligeledes en veksler til varmtvandsproduktion, men har en ekstra veksler der adskiller fjernvarmevandet til opvarmning, fra vandet i bygningen.
Der er indbygget pumpe til cirkulation af vandet i opvarmningskredsen (Elforbrug max 52 Watt svarende til 100-300 kWh pr år).
Anbefales kun hvis bygningens installation ikke kan holde til fjernvarmetrykket.

Vi gør opmærksom på, at køb af units via TSV alene er et tilbud. Købes en unit gennem TSV, yder TSV selvfølgelig garantien på produktet. TSV vil have units på lager, således at de hurtigt kan udskiftes hvis uheldet er ude.